Forside

DK Nadezhda er et tidligere opdræt med 3 kuld i bagagen.
Efter jeg lagde opdrættet på hylden havde jeg i en periode mine rotter som ren kæledyr og det har været den bedste nogensinde!
Desværre har jeg udviklet en allergisk reaktion i mine bronkier mod rotterne, og de sidste 2 drenge og 4 piger omplaceret til to fantastiske nye hjem.
Jeg har i de år jeg har haft rotter virkelig nydt og elsket at have dem som kæledyr og haft en stor glæde af dem. Det er med stor sorg at jeg ikke længere kan have dem pga. helbredet.

Siden her vil ikke sådan forsvinde umiddelbart. Den vil blive stående med informationer ommine tidligere kuld og de erfaringer jeg har gjort mig.
Hvor længe den bliver stående – ja i hvert til næste gang domænet skal betales i 2013.
Kuldoplysningerne vil dog aldrig forsvinde helt – skulle jeg ønske at spare domænet væk, så ryger oplysningerne over på en af mine andre domæner :)

 

Tidligere Mission & Vision – fra jeg opdrættede rotter

Der findes mange mål for et rotteopdræt.
Nogle gør det for, at lave specielle og spændende farver eller særlige aftegn, mens nogle avler udelukkende på temperament, hvor avlen efter en særlig farve er sekundær.

I DK Nadezhda er sundhed og temperament altid alfa omega for avlen mod det perfekte kæledyr – og det er mit ypperste avlsmål; den perfekte kælerotte.
Som udgangspunkt er der punkter, som altid skal være i orden for, at rotten i første omgang bliver overvejet til avl i DK Nadezhda:

Hunner:
6-10 måneder for første parring.
Max. 16 mdr ved 2. og sidste kuld – det tilstræbes dog, at hunnen kun får 1 kuld, hvis avlsmålene kan nås uden, at lade hunnen få 2. kuld.
2. Kuld bliver kun overvejet, hvis hunnen er i meget god kondition mindst en måned efter 1. kuld er fravænnet.
Min. 280 gram ved parring – det tilstræbes dog altid, at hunnen vejer over 300 gram på en sund og naturlig måde.
God kondition. Hverken tyk eller tynd – Hun tilstræbes at være god “sporty” muskuløs type uden, at være robust som en hanrotte. Hunrotten skal have et feminint udtryk i både krop og bevægelse, uden at være tynd, lang og spids “som en mus”.

Hanner:
Min. 1 år ved første parring.
Min. 450 gram – Det tilstræbes at han vejer over 500 gram uden at være overvægtig.
God kondition. Hverken tyk eller tynd – Han tilstræbes, at være robust og muskuløs type.
Han tilstræbes så vidt muligt at være den mere “brede” type i hovedet og kroppen for, at give et mere robust udtryk.


En sund og lækker rotte, som giver ejeren den perfekte oplevelse af at have rotten, som kæledyr, er altid at tilstræbe.

Enhver tvivl om enten sundhed eller temperament vil være ensbetydende med, at avlen ikke vil foregå på den enkelte rotte. Avl vil udelukkende forekomme på rotter, som er sunde og har et stabilt og lækkert temperament, samt sundhedstilstanden skal være i top. Alle risici ift. arvelige defekter o.l. vil før hvert eneste kuld være undersøgt, idet jeg ikke på nogen måde ønsker, at sætte unger til verden, uden de bedst mulige betingelser for et fantastisk liv som kælerotte.
Jeg gør mit bedste for, at være kritisk med mine avlsdyr og undersøger linjer til bunds, så vidt muligt.
Skulle det hænde, at der bruges dyr i avlen med ukendt eller kritisk baggrund, vil disse avlsdyr altid være underlagt endnu strengere krav for dyrets egen sundhed og temperament!
Hvis jeg mener at rottens temperament og sundhed er i top, samt linjen generelt er i top bagud, vil jeg derefter selekterer i farveavl.
Idet jeg ikke de store ressourcer ift. plads til en stor flok rotter, vil jeg i indtag af rotter også være meget kritisk med rotternes genetiske baggrund ift. farve.

For at det udgør det perfekte kæledyr skal den også være smuk at se på og være lækker at håndtere.
Derfor er farve ikke uden betydning i et opdræt, som stræber efter den perfekte kælerotte og her vil der blive avlet primært efter sort, blue, russian blue og russian silver. Det er klart de farver jeg personligt er faldet for og synes udgør en smuk kælerotte. Dertil er jeg også meget forelsket i farven burmese og russian blue pointed black eyed siamese, som muligvis også vil snige sig ind i avlen.
Jeg tilstræber, at avle efter dumbo og primært glathåret, men rex vil også forekomme – altsammen naturligvis uden kompromis ift. sundhed og temperament! Aftegn som berkshire, hooded og muligvis husky er slet ikke utænkeligt vil snige sig ind.
Der avles altså så vidt muligt “farverent” ift. mine farvemål på rotter, som alle er kommet igennem det lille bitte nåleøje ift. sundhed og lækkert temperament.

DK Nadezhda vil ikke gå på kompromis på nogle af punkterne.

Den perfekte kælerotte skal have en god størrelse, være sund, have et fantastisk temperament og være smuk som bare pokker